Anden der ikke bare var en and

4 jul

Hvornår har du sidst været en recurse for dine omgivelser? Prøv at udvis overskud og omtanke. Tro mig, det betaler sig. Jeg mødte en skadet and i sø, der fik mig til at handle. Ville du gøre det samme, eller blot lade stå til?

Hvad stiller man op?

Sommeraftenen er lun, turen med børnene går til den lokale sø, hvor en stor flok ænder holder til. Ænder af den slags der i folkemunde bare hedder “ænder”, selvom det ville være mere korrekt, at kalde dem gråænder.

Mens det udtjente menneske-brød bliver til snacks for den store andeflok, kommer en relativt tynd and humpende, på stort set kun ét ben, og i kampen om brødet, bliver den hakket og skræmt.

Ænder i sø

Den halte and nåede jeg ikke at fange på foto, da den havde gemt sig.
(Foto: John G.)

Denne aften blev jeg pludselig til “overskuds-far”, der resolut fattede smartphonen, hentede applikationen MyPetVet, for at se, hvad jeg skulle gøre. Det er i hvert fald sådan jeg gerne selv vil se det.

Total overskud – arh… Hårdt pres

Sandheden er nok, at mine omgivelser, og den smukke aften, satte mig under moderat fysisk pres – og ‘modvilligt’ fik mig til at ringe til Dyrernes alarmcentral.

En sød dame fra Dyrernes Beskyttelse var straks klar med assistancen, og gjorde opmærksom på, at jeg ikke behøvede være pinlig berørt over at ringe om “en almindelig and i en sø”. “Hos os er alle dyr lige, ingen er for små, ingen er for store”, lød den beroligende bemærkning. Min forventning var, at få en sur gammel mand i røret, der synes at alt under en jagthund, ikke burde have nogen form for service. Men sådan gik det ikke.

Efter lidt tid blev jeg klar over, at gråænderne ofte får handicaps som de lærer at leve med. Derfor var der umiddelbart ikke et behov, for at sende en mand afsted med en riffel, iført vaders og blå blink. I stedet fik jeg valget, at se tiden an(d) eller selv aflive dyret. “Er du tryg ved selv at aflive den, ” var nok ikke lige den bemærkning, jeg havde forventet.

Under samtalen skete der det fantastiske, at den lille and bredte vingerne ud, og fløj ud i søen. Den svømmede fint, og damen i telefonen lød helt lettet, men hun ville alligevel i morgen, sende den lokale kredsformand forbi søen, for at tjekke andens tilstand.

Phy, tænkte jeg. Godt jeg ikke begav mig ud i “projekt afliv en and mens ungerne ser på”. Trods alt havde jeg ikke meldt mig til et reality show – andet end det, der er mit eget liv.

Gjorde du noget?

I samfundet generelt er der fokus på selv at komme frem, koste hvad det koste vil. Men små gerninger som omtanke for vores medvæsener, kan give en selv energi, og overfor dem der blot passivt stod og kiggede ved søen, udviser man, at man er en recurse for ens omgivelser.

Jeg gjorde en forskel, hvad gjorde du? Kunne man spørge. Det vil jeg da håbe, at dem som tidligere har passeret den skadede and, vil tænke lidt over.

Samtidigt var aftenens episode også godt for børnene, der af de voksne skal lære, at udvise overskud og handle, når det er påkrævet.

Et symbol

Okay! Der var i dag blot tale om en and, men hvis det var mig der så ud til at have brug for hjælp, ville jeg da blive glad, hvis nogen havde overskud nok til at spørge, hvordan har du det, fremfor blot at lade stå til.

Anden med det halte ben, var altså ikke “bare” en and, men et symbol på overskud og omtanke, hvilket jeg synes, der ofte mangler i den fortravlede hverdag.

Jeg har en idé; hvad med, om vi alle i morgen, gør én lille positiv ting, for en vi møder på vores vej. Mon ikke det gør alles dag, en lille smule bedre?

Reklamer

En kommentar to “Anden der ikke bare var en and”

Trackbacks/Pingbacks

  1. Baresso har lært noget? Tog de sociale medier alvorligt « John G. - 7. juli 2012

    […] et tidligere blogindlæg, Anden der ikke var en and, opfordrede jeg til mere smil og positive handlinger overfor vore medmennesker. Baresso-oplevelsen […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: