Google tilbyder igen dansk stavekontrol i Docs men tilliden er væk

13 jul

Efter to års fravær, har Google nu genindført dansk stavekontrol i Google Docs. Har du fortsat tillid til Google?

Google vil så gerne konkurrere med Microsoft, der nærmest har monopol på Office programmer. I 2006 lancerede Google “Google Docs”, der gjorde op med nødvendigheden af lokalt installerede programmer, da alt tekstredigering m.v., nu kunne ske direkte i browseren.

Google Docs

Google Docs.

Men omkring sommeren 2010 skete der noget uventet. Google introducerede nye designs og kvalte den danske stavekontrol – en funktion, der nok er en af de allervigtigste i et dansk tekst-behandlingsprogram.

På mit arbejde (Mobilsiden.dk) hoppede vi tidligt med på Googles office-alternativ, der ramte et godt set hul i markedet – og for det meste var vi glade. Særligt delingsfunktionerne og fællesredigering af dokumenter, blev en stor del af vores hverdag.

Som at slå i en dyne

Uanset hvordan vi henvendte os til Google, telefon, mail-support m.v. var det underlige, at den store amerikanske koncern, virkede ligeglade og arrogante. Og vi var endda betalende kunde via Google Apps.

Det eneste svar vi kunne få, var ingen svar. Trods flere henvendelser lykkedes det aldrig, at få Google til at erkende, der eksisterede et problem. Heller ikke Version2, der har skrevet flere artikler om emnet, havde held til at få Google i tale.

Jeg havde selv lejlighed til at overbringe nyheden om den manglende stavekontrol, til Googles danske direktør Peter Friis, der ikke kendte til problemet, men ville undersøge det. Noget kunne tyde på, at Googles danske afdeling, ikke selv benytter Docs til tekstredigering, for så ville de nok have set problemet.

Google blev fravalgt
I starten af 2012 opgav vi kampen med Google, og skiftede til Microsofts nyeste produkt Office 365. Her var der både support og alt muligt. Det var nye tider!

Jeg var TRÆT af Googles arrogance, og i et interview med Version2 fik min frustration fuld skrue. For det er bare noget bøvl, at skulle skifte IT-systemer og arbejdsgange ud.

Nu vågnede Google, men ikke mere end de mente, at der var tale om misforståelser, og at de nu ville se på mine dårlige supportoplevelser. Efterfølgende har jeg dog intet hørt. I denne artikel, svarer Google på min kritik.

Jubiii – dansk stavekontrol, men for sent

Google indrømmede i marts 2012, altså godt to år efter problemet med stavekontrollen opstod, at det var noget der skulle kigges på. Og her i juli måned har jeg så netop, ved en tilfældighed, da jeg ikke længere benytter Google Docs, konstateret, at der nu er dansk stavekontrol i Gmail-Docs, såvel som i Docs under Google Apps.

Jeg er nok ikke den eneste, der har fravalgt Google på grund af den manglende stavekontrol, men for os, er det for sent, da nye systemer og arbejdsgange er indført.

Jeg fatter ikke, hvordan det kan tage to år, at få dansk stavekontrol genindført i Google Docs. Jeg forstår ikke, hvorfor Google i det mindste ikke overfor kunder og gratister erkender problemet, frem for at være arrogante og udsende manglende svar. Det er simpelthen hamrende useriøst, og som at p*isse dem der sætter deres tillid ved Google, op og ned af ryggen.

Et spørgsmål om tillid

Det her handler ikke kun om en enkelt funktion i et program. Det handler om noget meget større, nemlig tilliden til de virksomheder man samarbejder med, eller køber tjenester af.

Vi betror firmaer som Google, Dropbox, Microsoft, Apple m.fl. vores personlige data, såvel som virksomhedens dokumenter. Og da cloud-computing er vanskeligt for mange at sætte sig ind i og turde stole på, så gør sådanne oplevelser med support og manglende funktioner, bestemt ikke lysten til at placere data i skyen, større.

Min tillid til Google har lidt et alvorligt knæk efter denne oplevelse. Jeg er naturligvis bare en lille fisk i vandet, der kun kan skabe bittesmå krusninger på vandoverfladen. Det ændrer bare ikke ved, at danske brugere i to år, har været uden et ufatteligt vigtigt element i et tekstbehandlingsprogram.

Don’t be evil”, sagde Google engang. Det er Google småmænd heller ikke. De passer bare deres milliard-dollars forretning, og i den sammenhæng, er danske brugere af Google Docs, og et bitte-bitte staveproblem, slet ikke vigtigt. Som i “fuldkommen inderligt ligegyldigt”.

Microsoft har i øvrigt haft baggrundstjek af stavning de seneste 17 år. Funktionen blev introduceret sammen med Word 95.

Reklamer

4 kommentarer to “Google tilbyder igen dansk stavekontrol i Docs men tilliden er væk”

  1. Morten 13. juli 2012 hos 20:26 #

    Jeg “elsker” Google, men jeg har fordelt mine vigtigste filer på både Dropbox, Box, samt Google Drev. Det har jeg gjort netop af den grund at hvis nu noget skulle gå galt. Jeg tør simpelthen ikke at kun stole på Google. Efter at de har lanceret Google plus, som man jo næsten bliver tvunget til at bruge, så har de også mistet lidt point der…
    Det er sagen helt ligegyldigt, men er du tilfreds med Office så?

Trackbacks/Pingbacks

  1. Baresso har svaret: Vi tager det meget alvorligt « John G. - 16. juli 2012

    […] Læs: Har du tillid til Google? […]

  2. Så fik Google globale øretæver « John G. - 14. august 2012

    […] Nedenstående er en opfølgning på tidligere blogindlæg hvor jeg beskriver min utilfredshed med Google som […]

  3. Har du tillid til din cloud-løsning? Google har lukket mig ned – igen! « John G. - 22. oktober 2012

    […] har tidligere klaget over Google. Men nu ender jeg med, at advare mod alle mod, at anvende Google professionelt. Jeg har simpelthen […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: